Shih Tzu Danmark

Pr. 1/1-2025 Ændringer til udstillingsreglement

Opsummering af de primære ændringer i DKK’s udstillingsreglement pr. 1. januar 2025

 

Generelt

  • Grundet den dalende interesse for denne konkurrence i de seneste år, afvikler DKK ikke længere avlsklasse på egne udstillinger. Muligheden bevares for specialklubber og kredse.

  • Reglerne for titler/katalog er blevet opdateret jf. ændringer i FCI Regulations for Dog Shows.

  • DKK vil gerne indskærpe, at benyttelse af galge i forbindelse med klargøring, skal være kortvarigt.

  • Reglerne om, at man skal lade sin hund bedømme af dommeraspiranten, er blevet tydeliggjort.

  • DKK’s bestyrelse har af velfærdsmæssige årsager besluttet, at alle halsbånd/liner skal have et

    stop, så hunden ikke kan blive kvalt.

  • Udstillingsprogrammet 2025 fremgår som sædvanligt af sidste side i reglementet.

     

     

    Bedømmelsesforløb og championatregler

  • DKK har besluttet, at der fra og med 2025 ikke længere gives prædikater (SL, L og ML) ved bedømmelse af babyer og hvalpe. Som noget nyt skal racens bedste baby og racens bedste hvalp have opnået hæderspræmie (HP) for at gå videre til Store Ring.

  • DKK’s bestyrelse har besluttet at ændre reglerne for tildeling af certifikat, således at hunde under 24 måneder, som allerede har opnået to certifikater, ikke kan tildeles yderligere certifikater, førend hunden fylder 24 måneder. I disse tilfælde gives certifikatet videre til den højst placerede certifikatberettigede hund i konkurrencebedømmelsen.

  • Der tilføjes en konkurrence om ”racens bedste junior”. Denne afvikles på samme måde som konkurrencen om ”racens bedste veteran”.

  • Reglerne for, hvornår en opdrætsklasse går videre til Store Ring, er blevet tydeliggjort.

  • Reglerne for deltagelse i avlsklasse er blevet tydeliggjort.

  • Præmieringskortene for Særdeles Lovende, Lovende og Mindre Lovende i baby- og hvalpeklasse afskaffes.

  • Der tilføjes en ny roset: Racens bedste junior.

     

     

    Konkurrencer i Store Ring og Årets Konkurrencer

  • ”Udstillingens bedste junior” er blevet tilføjet som ny konkurrence i Store Ring.

  • ”Udstillingens bedste avlsklasse” er blevet taget af DKK’s udstillingsprogram, idet færre og færre vælger at tilmelde avlsklasser. Konkurrencen er stadig beskrevet i udstillingsreglementet, idet det fortsat vil være muligt for andre arrangører at afvikle denne konkurrence.

     

     

    Grupper/racer

     

  • De gruppevise afsnit er blevet opdateret med de ændringer, specialklubberne har fået god- kendt i løbet af 2024. Dette drejer sig primært om racernes krav til at stille i brugshundeklasse, opnå certifikat eller tillægskrav for at opnå DKCH.

  • FCI har foreløbigt godkendt 3 nye racer i løbet af 2024: Ciobănesc Românesc Corb (373) i gruppe 2, Ratonero Bodeguero Andaluz (371) i gruppe 3, Kazakh Tazy (372) i gruppe 10. Disse er medtaget i reglementet.

  • Den mindste størrelsesvariant af Gravhunde har skiftet navn til ”Kanin” (i stedet for ”Miniature”). Dette er gjort for at undgå misforståelser og oversættelsesfejl.

  • Varianterne af Pudler er blevet ændret jf. FCI-cirkulære 8/2024.

 

Vi minder om, at alle de generelle regler, som er gældende for både udstillinger, prøver og øvrige konkurrencer i DKK-regi fremgår af et særskilt regelsæt med Dansk Kennel Klubs generelle bestemmelser for udstillinger og prøver i Danmark.

Dette gælder for eksempel regler for deltagelse, sundhedskrav, vaccinationer, doping, opførsel, klager m.v.

 

Kilde DKK – Hele udstillingsreglementet 2025 findes her: 

https://www.dkk.dk/uploads/documents/Om-DKK/Regler-instrukser/Udstillingsreglement-2025.pdf