Shih Tzu Danmark

“Imperial Shih Tzu”

“Imperial Shih Tzu” – Bare et marketingsudtryk!

Desværre er der set et stort “nuttet-heds faktor” ved at avle en Shih Tzu mindre, hvilket absolut ikke er uden omkostninger på sundhedssiden.

Udtrykket “Imperial” bruges ofte til at beskrive meget små Shih Tzu.

Generelt avles meget små Shih Tzu til at være mindre end hvad racestandarden foreskriver.

Ofte vejer de under 3 kg, hvilket helt forkert hævdes at være en særskilt og sjælden størrelsesvariant.

Samlet set er denne avlspraksis unaturlig og risikofyldt for hundene.

Mange useriøse “opdrættere” gør det for at have en markedsføringsfordel.

Disse varianter vil aldrig nogensinde kunne avlsgodkendes.

Ofte er de Shih Tzu der udvælges til denne form for avl, mindre end normalt på grund af en medicinsk tilstand eller en fødselsdefekt, hvilket fører til yderligere sundhedsrisici med hver efterfølgende generation.

Disse Shih Tzu ses ofte med bitte små næsebor og vejrtrækningsproblemer til følge, manglende pigmentering, og en krop der er så lille at der kan være problemer med at være plads til alle organerne.

Derudover kan de have ekstremt udstående øjne og der kan medfølge øjensygdomme, samt skrøbelige knogler mm.

Dette er IKKE en “imperial”, men en rigtig Shih Tzu!

.

FAKTA

Det er således, at for alle hunderacer opdrætter man efter en racestandard.

Denne standard er fastsat af FCI og er udarbejdet for at bevare de forskellige racer, herunder Shih Tzu.

I Danmark er den oversat til dansk af Dansk Kennel Klub.

Derfor findes kun én racestandard for Shih Tzu.

Denne racestandard beskriver at størrelsen på en Shih Tzu skal være mellem 4,5 – 8 kg, og højden må ikke overskride 27 cm.

🐾

En Shih Tzu er en af de mest populære racer i Danmark og det er ikke uden grund.

Heldigvis findes der mange erfarne, dedikerede og uddannede opdrættere af Shih Tzu, som har stor fokus på racens sundhed og trivsel.

Trods dette, er der alligevel kun ca. 10 % af alle hvalpe der opdrættes i Danmark som har en godkendt FCI stamtavle.

Så drømmer du om en RIGTIG Shih Tzu – Kontakt en anderkendt DKK opdrætter af racen.

__________

Nyttige links:

FCI https://www.fci.be/en/

Om racen https://www.dkk.dk/race/shih-tzu

Uddannede opdrættere af Shih Tzu   https://koebhund.dk/hvalpeliste/breeders?raceId=2080

Ligesom man altid er velkommen til at tage kontakt til racerepræsentanten for yderligere spørgsmål.

https://shihtzudanmark.dk/om-gruppen/racerepraesentant/