Shih Tzu Danmark

25/6-2020 Nye udstillingsdatoer fra DKK

Er I klar til et vildt udstillingsefterår?? ?

Vi har fået de endelige bekræftelser og kan nu løfte sløret for de planer, vi teasede lidt for i sidste uge; Vi afvikler nemlig ikke bare én, ikke bare to, men hele TRE udstillinger i efteråret – vi går simpelthen all-in på udstillinger, så vi håber, I er klar ?

De planlagte udstillinger er:
– 4.-5.-6. september i Vejen (international)
– 18.-19.-20. september i Ballerup (international)
– 2.-3.-4. oktober i Roskilde (nordisk)

Da udstillingerne ikke kan afvikles på ”sædvanlig vis”, vil der afvikles bedømmelser om formiddagen, hvorefter pladsen ryddes for alle udstillere, og om eftermiddagen afvikles der igen bedømmelser i raceringene. På den måde vil vi kunne overholde eventuelle forsamlingsbegrænsninger samt sikre et godt flow. Der bliver ikke adgang for publikum, og der vil kun være adgang for 1 person pr. tilmeldt hund. Udstillerne vil blive anmodet om at forlade området, så snart deres race er færdigbedømt, med undtagelse af BIR-hunde, såfremt vi vil kunne afvikle gruppekonkurrencer.

Da udstillingerne som sagt skal afvikles under smittebegrænsende forhold, vil der også være en adgangsbegrænsning for tilmelding af hunde – dvs. maksimalt 444 hunde hhv. formiddag/eftermiddag. Tilmelding foregår derfor efter ”først-til-mølle”-princippet, hvilket betyder, at der lukkes for tilmelding, når den pågældende formiddag/eftermiddag har 444 tilmeldte hunde (eller alternativt ved tilmeldingsfristens udløb).

Vi glæder os til snart at kunne åbne for tilmeldingen, og vi arbejder på højtryk for at få det klar hurtigst muligt!
Der kommer selvfølgelig en udmelding her på Facebook, lige så snart vi har en dato for åbning af tilmelding til vores første udstilling i Vejen

Følg med på DKK´s hjemmeside…