Shih Tzu Danmark

Udstilling

Udstillingsreglement

Reglement

Du kan se udstillingsreglementet ved at trykke på logoet – Her er svar på stort set alt om udstilling i Danmark.

______________________________________________________________________________________________

Ikke alle hunde er, eller skal være udstillingshunde – Heller ikke selvom den har stambog!

Men syntes du det kunne være sjovt at prøve, så tal evt. med din hunds opdrætter. Denne vil med garanti gerne hjælpe dig og hunden.

Det kan nemlig være rigtig forvirrende, de første mange gange – Der er rigtig mange ting at holde styr på. Ikke mindst, når det er en pelshund med hår der skal børstes fint og bindes op på hovedet med sløjfe m.m.

Men endelig, har du lyst til at prøve – Så kom… Der er altid nogle man kan spørge og som sikkert kan hjælpe en ny på vej. Bare spørg! Lad dig ikke skræmme af, at alle har travlt med at børste deres hunde – Der skal nok være én imellem, som har tid og lyst til at hjælpe.

En rigtig god idé er, at deltage på et DKK Skue – Her er der plads til at man kan øve sig, færre hunde/mennesker og en knap så hektisk stemning. Læs evt. fanen “Hvad er et skue”.

Husk! Alle har prøvet at være ny…

KSS Aalborg 2012 (51)

_________________________________________________________________________________________________

Hvis du påtænker dig at bruge din hund i avl, er det også en rigtig god idé at få din hunds kvaliteter vurderet af en dommer – Og gerne af flere forskellige dommere!

Selvom der er en racestandard som dommeren skal dømme efter, kan den fortolkes forskelligt af dommere.

Men generelt kan det give et rigtig godt “billede” af din hunds kvaliteter og om den er velegnet til avl. Og i givet fald, hvilken hund der evt. skal være dens avlspartner.

__________________________________________________________________________________________________

Vil du vide mere om hundeudstillinger, anbefales det at læse bogen:

“Hundeudstillinger – en herlig hobby” skrevet af Hanne Mathiasen.

Bog om hundeudstillinger

Hvis du trykker på bogen, kan du se hvor denne kan købes.