Shih Tzu Danmark

Desværre, denne advarsel…

Typisk annonce fra gul og gratis - Sød ser den ud, men du har højst sandsynligt ingen garanti hvalpen..

Sådan kunne et foto i en annonce fra gul og gratis (eller anden internetannonce) se ud – Sød ser den ud, men du har højst sandsynligt ingen garanti på hvalpen..?!

Kære kommende Shih Tzu ejer…

24/6-2020 Kontant – Den grænseløse hundehandel

25/4-2020 Kæledyr Hvalpefabrikker lever i skjul på nettet

1/12-2018 Mange hunde bliver solgt ulovligt

17/5-2017 Dyrenes Beskyttelse: “Hvalpefabrikker har kronede dage på nettet”..

Dyrenes Beskyttelse 10/2-2017

Dr.dk 19/2-2016

Hunden.dk 12/8-2015

Artikel fra Ekstra Bladet 7/10-2013

Artikel fra Politikken 17/2 2012

Desværre er der et meget stort marked for salg af Shih Tzu hvalpe i Danmark og en stor del af dette marked varetages af illegale hundehandlere!

Desværre er dette organiseret så det kan være rigtig svært for alle og specielt for nye hundeejere at gennemskue. Mange hundehandlere sælger deres hvalpe fra helt ”almindelige” familier, så det ser ud som om at lille Fido er vokset op i deres hjem og familie, i et idyllisk billede.

Ofte foregår det således og er meget organiseret:

I toppen sidder en hundehandler med mange kontakter – Denne sender en person- eller varebil over grænsen til et ukendt land, oftest et Øst land, da hvalpene er billige her. Disse hvalpes opvækst er ganske forfærdelig og de flytter ofte fra deres hundemor, alt for tidligt. Hvalpene er uden stambog og forældredyrene sættes ukritisk sammen, når tæven er i løbetid. Der tages ikke højde for slægtsskab eller eventuelle arvelige lidelser. Tæverne (moderdyret) får hvalpe i alle sine løbetider og fungerer som en ren avlsmaskine. Det eneste det handler om, er at tjene penge. Moderdyret lever en kummerlig tilværelse, så længe hun kan producere hvalpe.

Hvalpene bringes herefter til Danmark – Der kan efter sigende være mindst 100 hvalpe i en ganske almindelig personbil! Når de så er fremme på deres bestemmelsessted i Danmark, sker der en fordeling af hvalpe til forskellige familier (mellemmænd) rundt omkring i hele landet. Disse familier modtager et beløb for at forestå salget af hvalpene, eller køber hvalpene billigt af bagmændene. Herefter sælges hvalpene for et beløb imellem 3 – 7000,- kr. og indbringer et stort overskud til bagmændene og mellemmændene da de oftest har hvalpene i deres varetægt under 1 uge, for så igen at få nye hvalpe hjem. De tjener styrtende med penge på uvidende hvalpekøbere og der er ikke noget som er mere enkelt end at forelske sig i en lille bedårende hundehvalp!

Disse hvalpe sælges ofte via gratisaviserne; DBA, og gul og gratis. Nogle annoncer ser helt tilforladelige ud, hvorimod andre er ret tydelige at gennemskue. MEN hvis ikke man ved hvad man skal se efter, kan det se helt ”normalt” ud..

Nogle er endda begyndt at henvise til vores hjemmeside shihtzudanmark – Dette er IKKE i orden og IKKE en godkendelse af hvalpen! Men blot en måde at forsøge at sælge hvalpe på.

_______________________________________________________________________

Vær kritisk overfor hvalpesælger – De er oftest vældig søde og alt ser tilforladeligt ud på overfladen. Måske de endda har moderen hjemme (som snarligt sendes retur eller også sælges eller indgår i avlen hos hvalpefabrikker i DK).

Tjek som minimum deres telefonnr. På evt. Krak Det tager ikke mere end 5 minutter – Alle som kommer frem med taletidskort, er spild af tid og penge – Dette er uden tvivl en hundehandler eller en som “ikke har helt rent mel i posen”!

Der er INGEN garanti på disse hvalpe. Oftest kan man ikke komme i kontakt med dem efterfølgende. Deres telefonnr. Virker ikke, idet der benyttes taletidskort som fornyes fra gang til gang.

Hver gang de sælger en hvalp til 5000,- kr. kan de købe 3 nye hvalpe. – Lad være med at støtte disse mennesker. De er fuldstændig ligeglade med hvalpen og dig som hvalpekøber – De er kun ude på at tjene lette penge!

_____________________________________________________________________________

Ønsker du dig en Shih Tzu hvalp, så kontakt gerne godkendte opdrættere af racen, evt. på denne side

 Opdrættere med kennelmærke af Shih Tzu med DKK stambog.

Eller kontakt Racerepræsentanten – Eller Dansk Kennel Klub

Flettet logo