Shih Tzu Danmark

Show of Winners 2017

Logo2017

Hvert år, i februar måned afholdes Show of Winners i Frederiksborghallen, Hillerød.

Show of Winners går for at være Danmarks festligste hundeudstilling, hvor nogle af de mest vindende hunde fra den forløbne sæson dyster, i projektørlysets skær. Det festklædte og hundekyndige publikum lever med i de spændende afgørelser, når dommerne træffer de vanskelige valg og hvor man begejstres over de underholdende indslag.

Gennem årene har Show of Winners fået mange betegnelser

“Hundesportens afdansningsbal”

“Hundenes Oscaruddeling”

eller

“Det danske hundefolks største sammenskudsgilde”

Uanset navnet, er det en begivenhed indenfor hundeverdenen, man under ingen omstændigheder bør gå glip af. (showofwinners.dk)

SoW2017-1

Forskellig fra andre udstillinger i Danmark, skal de deltagende hunde opnå præstationer, som giver adgang til deltagelse i Show of Winners. Ligesom der kun er adgang for racer, som er anerkendt af Dansk Kennel Klub.

I 2017 deltog 4 Shih Tzu i Show of Winners med flotte resultater

Maria Højlund i parklasse med Whispering Love's Sexy Face og Ideal Cover Girl

Maria Højlund Jørgensen deltog i Par Cup med Whispering Love’s Sexy Face og Ideal Cover Girl, hvor de opnåede en flot 2 placering. 

Til Show of Winners kan max. 6 par deltage i Par Cup konkurrencen. Der dystes af flere omgange ved forskellige dommere hvorefter de til slut placeres efter dommernes samlede bedømmelse.

SoW2017-5

Annegrete og Frank Maldal deltog i hvalpe Cup, med deres to hvalpe Scirocco’s Little Drummer Boy og Scirocco’s Touch Of Pride-N-Joy. Scirocco’s Touch Of Pride-N-Joy opnåede en flot 2 placering i hvalpe Cup.

Hvalpe Cup er åben for alle lovende hvalpe mellem 4 – 9 måneder og der tilmeldes efter “først til mølle” princippet. Ialt kan der deltage max. 12 hvalpe.

Show of Winners har været afholdt hvert år siden 1981!

Du kan læse meget mere her:

Show of Winners

Show of Winners livestream 2017

SoW2017-3